Materieludvalget

En inrigger er et stykke meget flot og gedigent håndværk. Desværre er bådene dyre og meget svære at skaffe, da det efterhånden kun er få, som kan bygge dem. Langt de fleste af klubbens både er fremstillet af træsorter som mahogni og cedertræ – smukt, men kræver jævnligt en kærlig hånd. Til gengæld kan de holde utroligt længe, hvis vi passer godt på dem.

Derfor skal alle, som nyder godt af klubbens både om sommeren, også hjælpe til med at vedligeholde dem, og deltage i vinterklargøringen.

Materieludvalget, der står for at koordinere bådevedligeholdet, sætter i slutningen af sommersæsonen en liste op på hvor man kan komme med ønsker om hvilken båd, man gerne vil vedligeholde til vinter (alle, der har roet mere end 100 km på en sæson forventes at deltage i den kommende vinters vedligehold).

Materieludvalget sørger for fordelingen af aktive medlemmer på bådene (så vidt muligt i henhold til medlemmernes ønsker) hvorfor alle ved vintersæsonens start kan forvente at få et brev / en e-mail med oplysninger om hvilken båd de skal være med til at vedligeholde over vinteren. Den pågældende båds bådformand indkalder til slibe- og lakeringsdage hen over vinteren. Det vil typisk dreje sig om 5-10 gang hvoraf man forventes at møde op de fleste.

I løbet af sommeren rapporteres skader til materieludvalget, der er skademelderen behjælpelig med gode råd og assistance i forbindelse med udbedring af skaderne.

Materielforvalteren kan kontaktes på materiel@danskestudentersroklub.dk.

Hvis du mangler materialer eller andet på medlemsværkstedet, så skriv til: vaerksted@danskestudentersroklub.dk.

Comments are closed