Barudvalget

Barudvalget er ansvarlig for den daglige drift af DSR-baren, dvs. salg af aftensmad og evt. drikkevarer de dage køkkenet er åbent. Det er mandag – torsdag hele året, undtagen i sommerferien (uge 29-31), juleferien og påskeferien. Vi har åbent kl. 18.30 – 21.00 om vinteren og kl. 19.00 – 21.30 om sommeren (maj –sep.).

Udvalget består af 35-40 frivillige, som hver har en vagt om måneden sammen med et andet medlem. Vagtplanen lægges for en måned ad gangen. Man giver input til ønskede vagtdatoer en gang om måneden til teamlederen (formanden for udvalget), som derpå udfærdiger vagtplanen og udsender den ca. en uge senere. Krævede kompetencer for at være medlem:

Man skal kunne:

• møde op til aftalt tid (og det kan roere jo per definition)
• betjene kasseapparatet (der er en udførlig manual og sidemandsoplæring)
• håndtere byttepenge
• betjene en karklud til aftørring af serveringsbakker og borde

Som det eneste udvalg i DSR holdes der ingen møder! I stedet har vi nogle team-ture (roture, vandreture) hvor vi hygger og diskuterer udfordringer i den daglige bardrift og evt. fremtidige forbedringstiltag. Vi har det hyggeligt og uhøjtideligt i udvalget, og en vagt i baren er en god mulighed for at udvide sit netværk i klubben.

Kontakt barudvalget på: baren@danskestudentersroklub.dk

Formand/teamleder er pt.: Anette Frost Jensen

Comments are closed