Vær med

I DSR driver vi selv vores roklub, og du kan selvfølgelig også være med

Danske Studenters Roklub driver vi, medlemmerne, i fællesskab ud fra et princip om, at alle deltager, så meget de kan. Dog er der i klubben generelt en kollektiv indstilling, dvs. at de, der er med til at slide meget på grej, både, klubhus mm., også er dem, der leder an i udvalg, til bådvedligehold, på rengøringsdage og lignende.
Vi forventer ikke, at du kaster dig ud i at lede større ansvarsområder fra dag 1, men vi ser rigtig gerne, at du har lyst til at være med til at få DSR til at fungere optimalt – og så er det ofte hyggeligt at være med til at få klubben til at fungere, da du møder mange medlemmer på tværs af træningshold og udvalg.

Tag ansvar så godt, du kan

Du kan bidrage på mange måder. Der er både lejlighedsvise arrangementer som fx rengøringsdage og opgaver, der strækker sig over hele året som fx at have barvagter eller holde styr på materiel i bådhallen. Uanset dine kompetencer er der altid brug for ekstra hænder til fællesdage, ved vinterens bådvedligehold o.a.
Her kan du læse om, hvilke muligheder der er for dig for at give en hånd med i DSR.

Comments are closed