Outrigger Dame-Masters

Top-entusiastiske kvinder på Bagsværd Sø

Outrigger Dame-Masters er en gruppe af herlige, kvindelige roere over 27 år. Vi træner seriøst og minimum tre gange om ugen på Bagsværd Sø. Når vi træner, er det ud fra, at vi vil forbedre os individuelt og som hold – på både den tekniske og den fysiske formåen. Vi ror primært i 4x, 2x og 1x. Om vinteren træner vi to-tre gange om ugen i ergometer i klubben ved Svanemøllen.

Vi ror regattaer over sommeren i både Danmark og udlandet, hvor vi stiller op i Master-klassen, hvilket betyder, at vi ror 1000m-distancen. Når vi konkurrerer får vi tildelt handikap afhængig af alder. Træningen på Bagsværd Sø foregår uden træner, og det er derfor vigtigt, at alle i gruppen er selvhjulpne og har øvelse og en teknisk kunnen i outriggerroning.

Vi sveder – og har det super sjovt!
Lyder det som noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte Asta Øyvind på asta.ojvind@com
Vi ses!

Comments are closed