Nye Coastalbåde

Vi har fået 2 nye Coastal 2X, så vi nu har i 4 både af denne populære bådtype.

Bådene er de hvide fra Leo Solutions. De står i gang 1 sammen med alle vores andre Coastal-både. De skal først døbes til fødselsdagen. Indtil da kan de udskrives i roprotokollen under de mundrette og elegante navne C2X-Leo A og C2X-Leo-B.

Bådene står os i ca. 55.000 Dkr. pr. stk. så behandl dem nu ordentligt.

Bådene har en NY TYPE FODSPARK. hvor man også kan indstille vinklen. Vær opmærksom på at løsne alle 3 klik-spænder inden, du indstiller. Der er et i bunden og to, der sidder på den tværgående tofte (= pind!) under fodpladen.

Som alle glasfiber både skal de behandles lige så eller mere forsigtigt end vores træbåde og er der det mindste hul ind til glasfiberen, skal de holdes tørre på land til hullet er lappet.

Vær især forsigtig ved isætning og optagning af bådene. Langt de fleste skader kommer her når båden rammer bådvognen eller jernristen.

Når I ror, så hav altid styr på årerne. Også når I ligger stille. Coastal-årer knækker næsten kun når de kommer ind under båden. Til gengæld knækker de utrolig let når det først sker og så koster sådan en fejl klubben ca. 5000,- Dkr. per åre.

Helt generelt og selvfølgelig: Hav ALTID styr på hvor I ror og på jeres omgivelser. Kig skiftevis over begge skuldre. Det er nemmest at gøre lige efter afviklingen, mens man kører frem til næste tag.

Hold jer kystnært. Især nu mens vandet er så koldt.

Tillykke til os alle sammen med bådene.

Comments are closed