Groupcare

Vejen til gode oplevelser i DSR
dsr.groupcare.dk er omdrejningspunktet for klubbens trænings- og sociale aktiviteter – hovedparten af klubbens aktiviteter på vand og på land koordineres her.

Du kan tilmelde dig eksisterende grupper og du kan også selv oprette en interaktiv gruppe for et arrangement eller en aktivitet, som du står for.

Første skridt er oprettelse af en brugerprofil på dsr.groupcare.dk ved at klikke på ”Opret ny bruger”. Du kan tilpasse din profil, som du ønsker. Vi anbefaler at du tilføjer et billede.

Under ”Grupper” kan du klikke på ”Åbne Grupper”. Her finder du en masse grupper du kan tilmelde dig, alt efter hvad der interesserer dig.

Som nyt medlem/kanin anbefaler vi at du som minimum melder dig ind i disse grupper:
>DSR Ergometerroning Søndag – tilmelding til din første roinstruktion (vinter)
>DSR Gymnastik, Yoga og Svømning – aktiviteter indendørs om vinteren
>DSR Førstegangsinstruktion (tilmelding til din første instruktionsrotur (sommer); når den er overstået kan du melde dig ud igen)
>DSR Kaniner (alt for kaniner)
>DSR Roaftaler (fællesture og andre arrangementer, nogle også for kaniner)
>DSR Mailliste (nyt fra bestyrelsen – ikke at forveksle med det ugentlige Nyhedsbrev, som du tilmelder dig via dette link http://www.danskestudentersroklub.dk/Vaer-med/Nyhedsbreve.aspx)

Når du melder dig til en gruppe, får du mulighed for at angive om andre skal kunne se dine kontaktoplysninger og om du ønsker at modtage mails fra gruppen.

Du vil i nogle tilfælde blive bedt om at oplyse medlemsnummer mv. og nogle grupper kræver godkendelse af en gruppeadministrator. Du kan altid framelde dig gruppen igen.

Både på forsiden og i hver enkelt gruppe er der links til:
>Kalender “Arrangementer”
>Medlemmer “Kontakter”
>Tidligere udsendte mails “Beskeder”
>Filer til brug for de enkelte grupper, f.eks. træningsprogrammer og informationsmateriale
>Afstemninger vedr. arrangementer eller andet

Brug lidt tid på at blive dus med dette forum og spørg endelig hvis der er noget, som driller.

Retningslinjer for dsr.groupcare.dk

Brug kommunikationsforummet med fornuft, dvs. skriv præcist og relevant.

Du kan frit oprette grupper for alle aktiviteter, som har med klubben at gøre.

Hvis du ønsker et link til din gruppe på DSRs hjemmeside eller i nyhedsbrevet skal den enten:
Omfatte en officiel aktivitet i klubben, eller
Være åben for alle klubbens medlemmer
Det er gratis at bruge Groupcare.

Vejledning

> Hvordan kommer jeg i gang?
> Tilmeld dig en gruppe
> Tilmeld dig et eksisterende arrangement
> Opret ny gruppe
> Opret et arrangement i en gruppe
> Ændre password
Du finder listen over grupper i DSR Groupcare her.

Andre spørgsmål?

Oplever du fejl, eller har du spørgsmål, så skriv til Kasper Haagensen: k@sper.dk

Comments are closed