Af: Christian Larsen Kaproning i DSR

Danske Studenters Roklub har altid været stærkt repræsenteret i kaproningsøjemed
på internationalt såvel som nationalt plan. Klubben har flere medlemmer, der
har vundet DM, VM eller endog OL. De seneste år har DSR været den mest vindende
klub i Danmark, og klubben har aktuelt en stærkt kaproningsafdeling, som klarer
sig godt på mange planer.
Kaproningstilbud i DSR
Afhængig af dine evner og ambitioner tilbyder DSR dig en bred vifte af kaproningstilbud.
- Eliteroning
For roere på landsholdsplan. Landsholdsroerne er tilknyttet DRC, Danmarks
Rocenter. Udtagelse til landsholdet sker efter kvalifikation, så også roere,
hvis mål er at komme på landsholdet, indgår i denne gruppe.
- U23-projektet
For erfarne såvel som nye kaproere i alderen 19-23 år. Formålet med U23-projektet
er, at forberede unge kaproere på en karriere på landsholdet.
- 8GP
For roere der ønsker at ro breddekaproning i outrigger. Deltagerne i klubbens
8GP-projekter er både tidligere eliteroere og roere, der er startet
som motionsroerei Svanemøllen. Projektet er således også
tænkt som et ærket springbræt til elitekaproning.
- Masters-roning
For ældre roere. I princippet er man masters-roer, når man er fyldt 28 år,
men mange venter til senere i deres karriere. En del tidligere landsholdsroere
er tilknyttet dette projekt, men det er bestemt muligt at give sig i kast
med masters-roning uden forudgående forudsætninger.
- LDK
LDK er et træningstilbud for roere, der ønsker at
deltage i DM-serien i langdistancekaproning. Langdistancekaproning foregår
typisk over 10 km eller 25 km i inrigger.
- Sved På Panden
Sved På Panden er endnu et træningstilbud for roere, der ønsker at ro langdistancekaproning
i inrigger men på et lidt mere afslappet plan. Regattaerne foregår altid i
Københavnsområdet, og der roes altid 10 km.
- Ræcerkanintræning
Er et kaproningstilbud for klubbens kaniner. Der roes inrigger, og løbet foregår
på den 840 m lange strækning i svanemøllehavnen.
Regattaer/konkurrencer i DSR
DSR afholder hvert år klubmesterskaber i Svanemøllen og i
ergometer. Klubmesterskaber i ergometer afholdes typisk i marts måned (samme dag som Blåt øje
festen). Herudover afholdes der Svanemøllematchen den første mandag i september.
- Svanemøllebugtens Blå-Grønne Vande er den sidste runde i langdistanceturneringen og afholdes den 28. august 2010
- Svanemøllematchen afholdes den 6. september 2010 af DSR
Organisering
Kaproning i DSR er organiseret under to udvalg: Kaproningsudvalget og Sportsudvalget.
Se beskrivelsen af de to udvalg i menuen Organisation.
Tilbage til forsiden |
|

Læs mere:
|
|
|
|
|