Af: Lars Bundesen

DSR’s første 25 år (1917-1942)

Den nye sammenslutning viste sig hurtigt at være en succes, ja faktisk synes klubbens udvikling i de første 25 år at have beskrevet en nærmest ubrudt stigende kurve. 

Men fremgangen må i betydeligt omfang tilskrives en række fremragende ledere og ikke mindst klubbens uselviske velgører og støtte gennem alle disse år, ingeniør Herman Rée. Ingeniør Rée var ikke blot velhavende, han var også umådeligt gavmild over for Danske Studenters Roklub. Utallige er de lejligheder, hvor Rée har reddet klubben ud af en eller anden økonomisk kattepine eller har givet os mulighed for udvidelser og forbedringer, som vi ellers havde måttet nøjes med at drømme om. Mest markant var måske hans indsats i den svære situation efter den for klubben livstruende storbrand i 1936, hvor klubhuset og næsten hele bådparken gik op i flammer. Rée sørgede for, at en interimistisk bådhal stod fuld ved næste sæsons begyndelse. Uden denne gave og højesteretssagfører Oskar Bondo Svanes utrættelige indsats i de vanskelige forhandlinger med forsikringsselskabet er det vel tvivlsomt, om klubben var kommet igennem katastrofen.

Da vort nye klubhus opførtes i 1939, skete dette også for 97 %’s vedkommende for Rées midler. Resten indsamledes blandt medlemmerne. Ved sin død i 1945 efterlod Herman Rée til klubben den resterende del af sin formue, efter at han nogle år forinden havde skænket et meget betydeligt beløb som Herman Rées Legat, bl.a. og navnlig til gavn for DSR. Rées Legat giver fortsat et meget betydeligt afkast hvert år og er en væsentlig del af klubbens fundament. 

En anden person, som ved sin tilknytning til DSR, næsten fra dens første begyndelse, har haft væsentlig betydning for klubbens udvikling, er Kong Frederik IX, der i 1918 som ung kronprins overtog hvervet som protektor for DSR. Som alle ved, blev Kronprinsen fra 1938 desuden aktivt roende medlem og endog old boys-kaproer, og han fortsatte med motionsroningen i en halv snes år efter tronbestigelsen i 1947. Den good-will, som Kong Frederiks tilknytning til vor klub har givet idrætten, rosporten og DSR i særdeleshed, har været af største betydning for vore muligheder. 
I 1920 indstiftedes som en fast årlig begivenhed Studentermatchen, der er en kaproning mellem klubbens ingeniører og universitetsstudenter. I mange år var denne match et kæmpe tilløbsstykke i Københavns Havn og velsignedes med en strålende pressedækning. Løbets afvikling strandede i nogle år og blev derefter søgt genoplivet, men siden begyndelsen af 1990’erne har løbet ikke været afholdt.

I 1926 indviedes Nivå-huset, der har givet utallige studenterroere deres første oplevelse af roture med overnatning og dermed har været en katalysator for den i perioder meget omfattende langtursroningsaktivitet. 

I efteråret 1940 stiftedes DSR’s Skisektion med det formål at drive ski- og eventuelt orienteringssport blandt DSR’s medlemmer, for hermed at skabe en aktivitet i de perioder, hvor der ikke roes. I de strenge vintre under krigen blomstrede skisporten under Skisektionen, men samtidig udvikledes orienteringsidrætten i Danmark og blev en større og større del af sektionens aktivitet. Som konsekvens af dette ændredes sektionens navn i 1955 til DSR’s Ski- og Orienteringssektion. Sektionens var fra starten aktiv både med deltagelse i åbne løb og som arrangør af orienteringsløb; to løb, som stadig arrangeres hvert år, er Roernes Motionsløb og Stifinderløbet.