Af: Christen Krogh Om roning
Om roning i DSR
DSR giver mulighed for stort set alle typer roning - fra ugentlige
hyggeture til ferielangture eller kaproning på højt internationalt
niveau. Uanset på hvilket niveau du er interesseret i at dyrke roning,
skal du være opmærksom på, at det kan være en tidskrævende,
men til gengæld meget social sport. Derfor er det vigtigt, at du ved hvad
du går ind til, før du starter. Nedenstående nøgleord
karakteriserer rosporten::
Roning er: |
Men roning kan også være: |
|
|
-
Vabler
-
Ondt i enden
-
Møgbeskidt og vådt rotøj
-
Silende regn og kulde
-
Flere timers roning hjem
|
Der findes et væld af roklubber i Københavnsområdet
- fra de helt små med et par håndfulde medlemmer til klubber med
flere hundrede medlemmer, som DSR, der er landets største roklub. Klubberne
er forskellige, med hver deres kultur og tradition, og de tilbyder forskellige
aktiviteter. I kraft af vores størrelse har vi mulighed for at tilbyde
et stort aktivitetsprogram hele året, ligesom vi har en attraktiv madordning
for medlemmer 4 dage om ugen.
DSR er en gammel klub med mange og stolte traditioner, og
er kendetegnet ved at have såvel en stærk elite som en stor gruppe
motionsroere. Gennemsnitsalderen for vores ca. 1000 medlemmer er midt i 30’erne.
Kønsfordelingen er ca. 45 % kvinder og 55 % mænd. De fleste medlemmer
har en akademisk baggrund.
DSR har mange sportslige og sociale aktiviteter - det betyder,
at megen fritid kan tilbringes i klubben. Fælles for klubbens mange aktiviteter
er, at de udelukkende lader sig gennemføre ved medlemmernes frivillige
indsats, og medlemskab af en idrætsforening som DSR er derfor ikke det
samme, som at købe årskort til f.eks. et fitnesscenter. Det er
vigtigt at være klar over, at der er forskel på at være medlem
af en forening og på at være kunde i en butik!
Får jeg noget ud af det hele året?
Selv om rosæsonen ligger i sommerhalvåret,
er DSR bestemt ikke en død klub i vinterhalvåret. Først
og fremmest er det ikke udelukket at ro om vinteren, hvis man tager hensyn til
div. sikkerhedsforanstaltninger. Udendørs vinterroning kan suppleres
eller erstattes med indendørs rotræning i romaskine og/eller bassin,
så formen er i orden når sæsonen starter på ny.
Samtidig udbydes der i vinterhalvåret
en lang række aktiviteter, som forskellige slags gymnastik, styrketræning, orienteringsløb,
svømning, badminton, aerobic og dans (i disse år typisk salsa). Se vores
aktivitetsoversigter – sommer
og vinter.
Herudover arrangerer aktive medlemmer fredagsbarer, vinsmagninger,
filmaftener, spilleaftener, teaterture osv., og i løbet af året
er der ca. 8 store fester, hvoraf 3-4 ligger om vinteren (bl.a. vores store
julefrokost). Endelig er der den årlige DSR-skitur… Tilbage til forsiden |