Af: Christian Larsen og Ronald Clausen Orienteringsløb

O-sektionen har eksisteret som en del af DSR siden 1940. De fleste af sektionens
aktiviteter udgår fra Gåsehuset ved Ravnsholt Skov i Allerød. Orienteringssæsonen
begynder når rosæsonen slutter.
Løb fra Gåsehuset
Gennem vinteren arrangeres løb fra Gåsehuset ca. hver tredje
søndag. Der er mødetid fra kl. 10-12. Vi skiftes til at lægge banerne på hhv.
4, 6 og 8 km. Alle er velkomne, medlemmer af DSR såvel som deres venner og bekendte.
Programmet er på sektionens hjemmeside, og du kan se det her.
O-sektionen har, udover søndagsløbene, en række større arrangementer
i løbet af året.
Klubmesterskabet
En gang i løbet af efteråret afgør vi klubmesterskabet. Det
løber vi som regel i fremmed terræn, så alle deltagere har lige vilkår. På sektionens egen hjemmeside kan du se de seneste års klubmestre.
Julekispus
Vores juleorienteringsløb, Julekispus,
er o-sektionens mest populære arrangement. De fleste løber eller går turen rundt
i små hold. Vinderen af løbet er det hold, der efter dommerkomiteens mere eller
mindre objektive bedømmelse, har løst de indlagte opgaver bedst. Efter løbet
er der glögg og æbleskiver i Gåsehuset.
Stifinderløbet
Vi arrangerer Stifinderløbet, der afholdes hvert år i april
eller maj måned. Det er et stort arrangement, med omkring 300 deltagere, som
kræver deltagelse af alle de aktive medlemmer i o-sektionen.
Divisionsmatch
To gange om året deltager vi i Divisionsmatch på et kombineret
hold med Fredensborg OK og Vinderød OK. Vi er for øjeblikket
i 6. division. Da matcherne har det med at ligge rosæsonen,
har vi haft meget svært ved at stille fuldt hold.
Strönhult
Weekendturen til Strönhult i november har, blandt mange andre aktiviteter, også orienteringsløb på programmet. O-sektionen er dog ikke direkte indblandet i dette arrangement, selvom det er ofte er medlemmer af sektionen, der lægger orienteringsløbet.
Planlagte aktiviteter
Sektionens planlagte aktiviteter kan du se her.
O-sektionen har sin egen hjemmeside, hvor der kan læses yderligere om sektionen. Der findes bl.a. en vejviser til Gåsehuset, og der er informationer om bl.a. trænings- og konkurrenceløb.
Tilbage til forsiden |